Mørkholt Hage Grundejerforening

Klik for zoom

Foråret er over os

" Våren bringer nye glæder,
  bonden dyrker nu sin jord,
  travlhed er der alle steder,
  fuglefløjt og blomsterflor,
  Rejser vi end så langt afsted,
  hytten på Mørkholt Hage
  forbliver det bedste sted. "

På trods af at vand og vind har nået stormfulde højder i denne vinter, så kan man fornemme, at foråret er lige om hjørnet. Dermed også forøget aktivitet på vænget. Aktivitet har der nu været en del af hen over vinteren. Flere har været igang med renovering / nybyggeri, dette har skabt en del aktivitet og kørsel på vænget. Et hus er blevet solgt i vinterens løb - velkommen til de nye. Så skal vi lige ha' solgt de sidste huse, der er sat til salg, så der kan falde lidt ro på.
Desværre er der også denne vinter et medlem, der er afgået ved døden, men livet er jo ind imellem barskt, så hvor gerne vi end vil det, er det jo den vej, det går.
Et par helårsbeboere er stoppet, men heldigvis er der kommet nye til. Dejligt med fastboende, som kan holde lidt øje med det hele, og så virker det jo også præventivt, at der er liv i nogle af husene.

Krattet på skråningen ved vendepladsen på Hagenvej er blevet beskåret og billederne viser den "nye" udsigt til vores dejlige område.