Mørkholt Hage Grundejerforening

Klik for zoom

Jubilæums festen

Grundejerforeningens jubilæumsfest blev afviklet i stille fint vejr, på trods af regnvejr op til festen.
Mange medlemmer havde fundet vej til festpladsen. Aftenen blev en hyggelig sammenkomst med fantastisk mad leveret af Uldum Kro. Hjemmebag og søde sager havde festudvalget også sørget for.
Formanden bød velkommen. Han kom i sin tale ind på det frivillige arbejde foreningens medlemmer udfører og det altid store fremmøde til foreningens arrangementer.
Også vores tidligere mangeårige formand Svend Åge tog ordet. Han fremhævede også indsatsen fra medlemmerne gennem alle årene og ellers blev det til en historisk gennemgang fra "gamle dage" og til nu.
Aftenens løjer bragte bl.a. udklædning af festudvalget. Mange fik en gavepakke, men måtte aflevere den videre. Pakken endte til sidst ved Christian Vibild. Det var pga. af hans og Birthes store arbejde på fællesarealerne mm..
Under festlighederne fik vi en fornem gæst, dog havde gæsten ikke betalt, så den blev venligt men bestemt gennet ud af formanden og Anne fra festudvalget.